Q&A
Spørgsmål og svar
Generelt aftales alt mellem dig og den private børnepasser, ligesom hun/han kan svare på alle spørgsmål. Vi vil dog prøve at komme med svar på nogle af de typiske spørgsmål vi får.
FAQ
Der er mange lighedspunkter, der er dog ikke krav om pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering. Børn i privat pasning skal heller ikke ugentlig i legestue – dette er individuelt i den enkelte pasningsordning. Der er ligeledes mere tilsyn i den kommunale dagpleje. I den private pasning aftales alt individuelt mellem passer og forældrene, dette sikrer forældres og børn ønsker/behov i mødekommes bedst muligt.
Som alternativ til et offentligt dagtilbud er det i dag muligt at vælge økonomisk tilskud til privat børnepasning i en privat pasningsordning- Dette betyder i praksis at forældre selv laver en aftale med en privat børnepasser og får et tilskud fra kommunen til at betale pasningen med.
Privat pasning kan tilbydes til børn fra ½ år og til og med børnehaveklasse.
I den private pasningsordning aftales alt mellem forældre og den private børnepasser, mens Odense kommune sikrer tilsyn med den private pasningsordning.
Det er forældrenes eget valg, hvem de ønsker at indgå pasningsaftale med, men aftalen skal godkendes af Odense Kommune – se vejledning om oprettelse og godkendelse af privat pasningsordning.
Tilskuddet til privat børnepasning er 75 % af udgiften, dog med et maximalt beløb afhængig af antallet af pasningstimer og barnets alder. Se Odense Kommunes hjemmeside for aktuelle satser.
Efter særlige regler ydes der søskendetilskud til børn i privat børnepasning. Søskendetilskuddet skal anvendes til ordningen og derigennem nedbringe egenbetalingen.
Ønsker du at have en privat pasningsordning, udfylder du sammen med den private pasningsordning ansøgning om tilskud til privat børnepasning. Følg dette link og vælg Ansøg om tilskud til privat børnepasning under den grønne selvbetjeningsmenu.
Du er også meget velkommen til at kontakte en af pasningsordningerne her på hjemmesiden for at høre nærmere, hvorledes du får plads hos en privat børnepasser.
Ja, kommunen fører løbende tilsyn med den private pasningsordning, minimum en gang årligt.
Lav en aftale med den børnepasser du ønsker skal passe dit barn. Den private børnepasser beder dig kontakte kommunen for at få de nødvendige papirer som skal udfyldes og sendes ind til kommunen. For at kunne benytte den private pasningsordining, skal du stå på venteliste til et kommunalt pasningstilbud. Kommunen returnerer aftalerne ca. 14 dage for barnet starter i den private pasningsordning.
Spg. “Hvad koster det at få passet sit barn i en privat pasningsordning?”
Prisen for pasning i den private pasningsordning aftales direkte mellem forældre og den private børnepasser og varierer efter forskellige behov som f.eks. pasningstider- og timer, bleordning eller barnevognsordning.
Som forælder modtager du tilskud for kommunen som du sammen med egenbetalingen overfører til den private pasningsordning Om der betales forud eller bagud aftales mellem dig og børnepasseren, men husk at betaler du ikke, så får børnepasser heller ikke sin løn.
I den private pasningsordning aftales pasningen fleksibelt mellem forældre og børnepasserr.
Ja, kommunen yder også søskenderabat efter gældende regler når dit barn er i privat pasningsordning. Kontakt pladsanvisningen for yderligere spørgmål, da de kender de nøjagtige regler.
Skriv til vores webmaster, så vil vi svare dig personligt. Send en E-mail til kontakt@min-ppo.dk
De private pasningsordninger har etableret en forening for Fyn, Du kan finde mere information om foreningen på deres hjemmeside på privatbornepasningfyn.dk.
Skriv til vores webmaster, så vil vi svare dig personligt. Send en E-mail til kontakt@min-ppo.dk